Forsinket betaling fra en kunde i et andet EU-land er en af de mest almindelige problemer for B2B-virksomheder, der driver forretning på tværs af grænser. I sådanne tilfælde antager mange virksomheder, at deres eneste muligheder er at indgive en retssag i udlandet eller at afskrive gælden. Men få er klar over, at der findes et dedikeret EU-værktøj, der er udviklet specielt til netop denne situation: Europæisk betalingsordre (EPO).
Nogle virksomheder har aldrig hørt om det; andre antager, at det fungerer på samme måde som en almindelig retslig proces, blot hurtigere. Men ingen af disse opfattelser er korrekte. Den europæiske betalingsordre er en specifik retlig procedure med et begrænset formål. Den kan være yderst effektiv, når den anvendes til det rette formål, men er også upålidelig og endda kontraproduktiv, når den anvendes til det forkerte formål.
Denne guide forklarer, hvad en europæisk betalingsordre egentlig gør, når det er det rigtige værktøj til at inddrive internationale gældsbeløb – og når det ikke er det.
Hvad er den europæiske betalingsordre (EPO)?
Den europæiske betalingsordre, ofte forkortet til EPO, er en standardiseret EU-procedure til inddrivelse af ubestridte grænseoverskridende gæld. Den blev indført under Forordning (EF) nr. 1896/2006 og gælder i alle EU-medlemsstater undtagen Danmark.
Formålet med den europæiske betalingspåbudsdirektiv er at give kreditorer en fælles og ensartet procedure, som de kan bruge overalt i EU, i stedet for at skulle lære et andet lands civilretlige procedurer hver gang en udenlandsk kunde undlader at betale.
Processen for europæiske betalingsordre: Trin for trin
Den europæiske betalingsordre følger efter En simpel proces i tre trin:
- Indsend formularen A. Den kreditor afslutter Standard EU-ansøgningsformular, der er tilgængelig på alle officielle EU-sprog, og indgiver det til den kompetente ret (normalt i den kreditors eget land) sammen med oplysninger om gælden og de involverede parter.
- Domstolen behandler ansøgningen. Da proceduren forudsætter, at gælden er ubestridt, og hvis formularen er korrekt, udsteder retten den europæiske betalingspåbud uden at undersøge sagens faktiske forhold i detaljer. Fra dette øjeblik, gældenær har 30 dage til at reagere.
- Så er et af to udfald muligt:
- Ingen respons. Hvis debitor ikke gør noget inden for 30 dage, bliver den europæiske betalingspåbud automatisk gældende i hele EU.
- Debitorens indvendinger. Hvis debitor gør indsigelse, stopper den europæiske betalingspåbudsprocedure straks, og (vigtigt!) kravet overgår til almindelige civile retslige procedurer i henhold til debitorens nationale lovgivning.
Hvornår skal man bruge den europæiske betalingsordre?
Den europæiske betalingsordre er en af de hurtigste og billigste måder at omdanne en ubetalt faktura til en fuldbyrdelig retsafgørelse overalt i EU. Men den er kun det rette værktøj, når en række specifikke betingelser er opfyldt:
- Debitor har hjemsted i en anden EU-medlemsstat. Den europæiske betalingspåbud er kun et grænseoverskridende værktøj. Det kan ikke anvendes mod en debitor i det samme land som kreditor.
- Debitor vil sandsynligvis ikke gøre indsigelse. Det er den vigtigste faktor. EPO fungerer kun, når debitor ikke har reelle grunde til at bestride kravet. Det betyder ikke nogen løbende diskussion om, hvorvidt varerne blev leveret, om en tjeneste blev udført efter standarder eller om fakturahændelsen er korrekt.
- Du vil undgå at ansætte en udenlandsk advokat. En af de tydeligste fordele ved EPO er, at det kan indgives uden brug af juridisk repræsentation i skyldnerens land. Standardformularen er designet til at være let at bruge, uden at det kræver kendskab til skyldnerens nationale civilretlige procedurer.
- Kravet overstiger grænsen for småkrav. Den Den europæiske småkravsprocedure Det er begrænset til 5.000 euro, mens den europæiske betalingspåbudsklausul ikke har nogen øvre grænse. For større udestående gæld er den europæiske betalingspåbudsklausul derfor ofte den mere egnede EU-mekanisme.
Når disse betingelser er opfyldt, giver den europæiske betalingspåbudsklausul en virkelig effektiv måde at opnå en fuldbyrdelig påbud på i hele EU på, uden omkostningerne og forsinkelserne ved separate nationale procedurer.
Når man ikke bør anvende den europæiske betalingsordre
Selvom en sag ser ud til at opfylde alle kriterierne på papir, er der flere praktiske situationer, hvor den europæiske betalingsordre er det forkerte værktøj til at løse problemet. international gældsinddrivelse:
- Debitorens hjemland har langsomme almindelige retssager. Hvis debitor gør indsigelser, overgår sagen automatisk til den nationale ret i deres hjemland. I medlemsstater med langsomme retsvæsener kan en tvistig sag stå fast i årevis.
- Der er risiko for, at skyldneren forsvinder eller flytter sine aktiver.. EPO-processen underretter skyldneren i alle faser, hvilket giver dem tid til at skjule eller flytte midler. Hvis de er en risiko for at flygte, skal du bruge en Europæisk forførelsesbeslutning I stedet fryser de konti, uden at give forudgående varsel.
- Retstvisterne giver ikke økonomisk mening. Ved lavværdiansøgninger i lande med høje faste gebyrer kan retsomkostningerne let overstige det beløb, du forsøger at få tilbagebetalt.
- Papirarbejdet kan ikke udføres nøjagtigt. Form A har nul tolerance over for fejl. Manglende detaljer eller utilstrækkelig dokumentation vil udløse øjeblikkelig afvisning eller forsinkelser.
- Du beskæftiger dig med et engangsforhold med en lånegænger med lav værdi. Den administrative byrde ved en EU-domstolsprocedure giver sjældent mening for en isoleret, mindre gæld. For kunder med et enkelt tilfælde er et lokalt kravbrev eller et telefonopkald normalt hurtigere og billigere.
Generelt bør beslutningen om at bruge EPO ikke kun handle om, om det er muligt, men også om de administrative omkostninger og risikoen for en debitors indsigelse er fornuftige for din økonomiske situation.
Den europæiske betalingsordre vs. alternativerne
Den europæiske betalingsordre er en af flere muligheder for at inddrive en grænseoverskridende gæld. Det er derfor værd at undersøge, hvordan den sammenlignes med de andre muligheder.
For indenlandske gældsforpligtelser, national Ordre-til-betaling-procedurer er normalt det bedste valg, f.eks. betalingspåkrav i Spanien, den betalingspåkrav i Frankrig, den decreto ingiuntivo i Italien, eller Betalingsprocedure i Tyskland. Disse metoder fungerer godt, når kreditor allerede har forbindelse eller erfaring med landets domstole. Men der er en kompromis, at hver stat har sine egne regler, formularer og sprogkrav, så der findes ikke en enkelt metode, der fungerer på tværs af flere markeder.
For grænseoverskridende krav på op til 5.000 euro, uanset om de er omstridte eller ikke, gælder Den europæiske småkravsprocedure Det er værd at overveje. Dens største begrænsning er selve værdikravet, hvilket udelukker det øjeblik et gældstilsagn overskrider denne grænse.
For krav, der reelt er omstridte, eller i tilfælde, hvor en europæisk betalingspåbud allerede er blevet anfægtet og sagen er gået over i ordinære procedurer, standard retssag Det er den rigtige vej. Det er langsommere og dyrere end nogen af de forenklede procedurer og udføres udelukkende i henhold til det relevante lands nationale lovgivning.
Mod disse alternativer er den europæiske betalingsordre det eneste alternativ, der er udviklet specielt til ubestridte grænseoverskridende gældsforpligtelser af enhver værdi. Dens vigtigste begrænsning er den modsatte side af denne styrke: Et enkelt indsigelse annullerer alle fordele og fører sagen direkte ind i en national retssag.
Hvordan Oddcoll hjælper det med at inddrive internationale B2B-gældsforpligtelser
Det at vide, at den europæiske betalingspåbudsklausul findes, er én ting, men at vide, om det er den rigtige løsning i en specifik sag, i et specifikt land eller mod en specifik debitor, er noget helt andet. At tage fejl af denne bestemmelse koster 30-dages fristen og den fordel ved prisen, der gør det muligt at bruge den europæiske betalingspåbudsklausul i første omgang, værdiløs.
Det er den slags beslutning Oddcoll, lokale partnere er sat til at træffe. I stedet for at gå ud fra en enkelt procedure, Vi placerer hver sag hos et håndplukket inkassobureau eller advokatfirma i skyldnerens land.
Vores samarbejdspartnere ved, om en europæisk betalingspåbud, en national betalingspåbud eller en enkel og venlig tilgang er mest sandsynligt til at sikre betaling af fakturaen. Denne lokale vurdering, baseret på direkte erfaring med, hvordan debitorer på det pågældende marked reagerer, er ofte afgørende for, om en sag løses hurtigt eller bliver ved at stå fast.
Hvis du har ubetalte fakturaer fra en kunde i udlandet, Upload din sag i dag og lad vores lokale eksperter på stedet finde den mest effektive måde at få betaling på.
